27. juni 2024
The ice is melting at the poles, men hvad hulen kan ZOOs isbjørne gøre ved det? De kan hjælpe en gruppe forskere med at træne en AI til at opdage isbjørne på afveje! Én af konsekvenserne ved den smeltende havis er nemlig, at der opstår flere dødelige sammenstød mellem isbjørne og mennesker, fordi bjørnene trækker længere ind på land i søgen på føde. Projektet med AI kræver enorme mængder billedmateriale af isbjørne i forskellige situationer, vinkler og belysninger, som ville tage aaalt for lang tid at indsamle i den vilde natur. Og det er så her, ZOOs isbjørne kommer ind i billedet - bogstavelig talt.