ZOO-missionen

ZOO-missionen

Der er nogen, der har brug for vores hjælp! Verdens dyr. De er nemlig truede, blandt andet fordi deres levesteder i naturen forsvinder. Derfor hjælper ZOO med at passe på dyrene i hele verden – og de 5-12-årige kan være med i ZOO-Missionen.

 

Klar på en mission?

Tag med på ZOO-Missionen, hvor du kan udforske, opdage, løbe og lege sig gennem Haven og blive en ægte Naturhelt, der passer på verdens dyr og natur. Undervejs skal du igennem fire fede udfordringer, der kan give dig stofmærkerne; ZOO-Ven, ZOO-Nørd, ZOO-Fortæller og ZOO-Opdager – altså alle de kvaliteter, det kræver at være en af ZOOs seje og supervigtige Naturhelte.

ZOO-mission hæfte

5 trin: Sådan bliver du en af ZOOs Naturhelte

  • Hent dit gratis aktivitetshæfte med fire fede udfordringer i Indgangen
  • Løs lærerige opgaver på egen hånd, deltag i inspirerende workshops og se spændende ZOO-Fortællinger live på scenen
  • Når du har gennemført en opgave, udløser det et stempel i dit hæfte. Du får stemplet af Zooguiderne
  • Når du indsamlet nok stempler kan du veksle dem til seje stofmærker i Zooshoppen. Stofmærket til ZOO-ven-udfordringen er gratis. De resterende mærker koster 5 kr. pr. styk.
  • Stryg stofmærkerne på dit tøj og vis verden, at du er en af ZOOs vigtige Naturhelte

Chimpanse

ZOO-FORTÆLLINGER LIVE

Ét af skridtene til at blive en vaskeægte Naturhelt er, at du skal hjælpe vores seje Zooguider med at finde løsninger på nogle af problemerne i naturen. Oplev det live i Haven til ZOO-Fortællingerne, hvor det denne gang er chimpanserne, der har brug for vores hjælp.
Elefanthus
I weekender og ferier. Se mere i dagens program

Zoolab

OPLEV DYRENE HELT TÆT PÅ

Undervejs i ZOO-Missionen oplever du helt sikkert noget nyt om dyrene i Haven. Blandt andet i Zoolab, hvor du igennem udfordringerne kan komme helt tæt på dyrene sammen med en af vores seje Zooguider.
Zoolab
I weekender og ferier. Se mere i dagens program