jul

Jul i ZOO

NATURLIGVIS

jul

Velkommen til jul i ZOO

Gå på opdagelse blandt dyrene, som er omgivet af vinterstemning og julehygge, og oplev magiske øjeblikke, når dyrene får deres helt egne julegodter. Her kan hele familien komme i julestemning med alt fra juletræer, smuk julebelysning og sjove dyreoplevelser, hvor I kan være med til at skabe juleglæde blandt dyrene. Lad julens varme fylde både hjerter og dyrehuse – en hyggelig juleoplevelse venter jer! 

Naturens juleværksted

Naturens juleværksted

Lav årets sejeste julepynt – ud af naturens helt egne overskudsmaterialer! Vidste du f.eks., at rensdyrgevir er perfekt til smuk juletræspynt? At man kan lave de sødeste julemus ud af kogler? Og at et stykke træ kan blive til smarte til-og-fra kort til årets julegaver? Besøg Zooguiderne i det hyggelige Klubhus i Børnezoo, hvor du kan lave personligt og naturligt julepynt af alt det, som naturen ikke længere selv har brug for.
Klubhuset i Børnezoo
Alle weekender fra 16. november samt alle hverdage i juleferien kl. 10:30-11:50 og 13:00-15:30
Æbleskiver til kamelerne

Pynt juletræ til kamelerne

Gæsterne hjælper Zooguiden med at pynte juletræet – men i stedet for kugler og stjerner pynter de træet med æblestykker. Når træet står smukt og klar, lukkes kamelerne ud for at gå på opdagelse i det spiselige julepynt. Det er en sjov og stemningsfuld oplevelse for hele familien, hvor alle kommer i julehumør – både gæster og kameler!
Kamelerne i Børnezoo
Alle weekender fra 16. november samt alle hverdage i juleferien kl. 13:00
Lav julesnacks til grisene

Lav julesnack til grisene

Hjælp Zooguiden med at fylde grankogler med æbler – en dejlig julegodte til grisene. Når grankoglerne er klar, hjælpes vi ad med at med at gøre rent ved grisene, så vi sammen kan gemme deres julegodter. Til sidst bliver grisene lukket ud til de gemte grankogler, som de skal søge frem. Det er en sjov oplevelse for hele familien fyldt dyreglæde.
Grisene i Børnezoo
Alle weekender fra 16. november samt alle hverdage i juleferien kl. 11:30
Giraf i snestorm

Workshop: En giraf i en snestorm

Igennem millioner af år har livet tilpasset sig de omstændigheder det befinder sig i. Livet findes i alle former og farver, men hvorfor egentlig? Sammen med Zooguiden undersøger I hvorfor en giraf ser ud som den gør. Bagefter forestiller I jer at den varme savanne bliver kold som det koldeste nord. Hvad skal der så ske med giraffen for at den kan overleve. Tegn dit bud på hvordan en giraf i en snestorm ser ud
Girafhuset - indenfor
Alle weekender fra 16. november samt alle hverdage i juleferien kl. 10:25