Skaberaktapir i Malaysia

Zoologisk Have har siden 2001 været til stede i Malaysias jungle for at skabe bedre forhold for den sjældne skaberaktapir. Biolog Carl Træholt gør her status over projektet

I mere end 15 år har biolog Carl Træholt dannet spydspids i Zoos kamp for at skabe bedre vilkår for skaberaktapiren i Malaysias jungle. Opgaven gik oprindeligt på at kortlægge tapirens udbredelse og levevis, da mistanken gik på, at der fandtes langt færre tapirer end det lokale skøn på 15-20.000 individer. Ved hjælp af kamerafælder, radiosendere monteret på tapirerne og grundigt feltarbejde, nåede Zoos hold i Malaysia frem til, at tallet snarere lå på 1500-2000 individer, og en målrettet indsats for at skabe bedre levevilkår og sikre bestanden blev sat i værk. Og Carl er ikke i tvivl:

Effektiv indsats

”Vores indsats har sat tapiren og dens levevilkår i fokus, og min opfattelse er klart, at vi har vendt og stabiliseret udviklingen i området. Vores første milepæl var at få etableret et robust populationsestimat og få rykket bestanden op på listen over truede dyrearter”, siger Carl og fortæller, at tapiren i nogen grad lever i junglen med oddsene imod sig: ”I junglen befinder højkvalitetsmaden sig i trækronerne 60-80 meter over jorden. I tapirens højde er fotosyntesen lav, og det betyder mindre næringsrig mad og flere giftige plantedele. Det lever den for så vidt fint af, men jo ringere føden er, des mere har den brug for ekstra salte og mineraler. Og der kan vi hjælpe med at udsætte mineralblokke i skoven.”

Afgørende lokal forankring

Som altid i arbejdet med naturbevarelse og beskyttelse af truede dyrearter er forankringen i lokalområdet afgørende for projektets succes. Også her er Carl optimistisk. ”De lokale rangers har godt fat i forvaltningen af den vilde bestand. Men vores styrke er at designe et anvendt studie og få praktisk og anvendelig mening ud af forskningsresultaterne. Samtidig ligger der en udfordring i at sikre, at den viden, vi er med til at opsamle, bliver kommunikeret effektivt til landets politiske beslutningstagere, så tapirerne får en plads, når nye udviklingsplaner bliver formuleret. Kun sådan kan vi hjælpe til med, at habitatet ikke bliver yderligere forringet, når det bliver gennemskåret af nye landeveje og andet, der fragmenterer landskabet”, siger Carl.

Forvaltning af metapopulation

Carl ser optimistisk på udviklingen, og han forventer, at bestanden over de næste 10 år stabiliserer sig yderligere i landet og måske endda vokser sig større. Men der er fortsat behov for masser af støtte og forskning på området: ”Jeg drømmer om at få mulighed for at forvalte en såkaldt metapopulation i Malaysia. Med små reservater beboet af få tapirer kunne vi vedligeholde og forvalte bestanden bedre og sikre, at de bedste avlstyre blev flyttet rundt mellem reservaterne. Lidt som vi kender det fra den moderne zoodrift – blot udført i naturen.