o

Mødepakker i Zoologisk Have

Skal du have mest muligt ud af dit møde, kan du med fordel benytte en af Zoos mødepakker. Zoologisk Have tilbyder en række mødepakker, som inkluderer et af vores lyse mødelokaler med udsigt til Haven eller Søndermarken, forplejning samt fri adgang til Haven i åbningstiden. Derved sørger vi for, at du ikke behøver at bekymre dig om andet end det faglige og at dagsordenen skrider frem som planlagt. Vi har et udbud af både små og store mødelokaler, der alle har AV-udstyr til de de faglige oplæg kan løbe af stabelen. 

ZOOS MØDEPAKKER

Tiderne på vores mødepakker er vejledende og skulle der være behov for mindre eller mere tid, skal vi nok finde en løsning sammen.

HOLD MØDE I HISTORISKE RAMMER
Med Zoos mødepakker har du mulighed for at holde dit møde centralt i København og ved et af byens historiske vartegn – det 50 m. høje Zootårn. Desuden er der nem adgang til haven, hvad enten man kommer med offentlig transport eller i bil. Der er parkering ude foran, linje 6A kører til døren, og endnu flere busser stopper lige i nærheden. Kombiner det historiske og det faglige ved at booke en mødepakke hos Zoo – så er I sikret en anderledes mødeoplevelse.

MØDE MED EKSTRA BID I!
Mødelokalerne er placeret midt i Zoo, så der er fri mulighed for at benytte Haven i pauserne eller efter jeres møde. Stræk benene ved at tage et smut forbi løveburet, lav gruppearbejde med udsigt til aberne eller nyd blot en kop kaffe i en af Havens hyggelige kroge. Der er også mulighed for arrangere forskellige pause- og mødeaktiviteter i kombination med jeres mødepakke.

IDEER TIL PAUSEN

  • Mød giraffen: Kom med ind i girafstalden og giv Havens meter høje giraffer mad. Oplev, når de bukker sig ned og med sin lange tunge tager foderet fra dine hænder.
  • Oplevelser med kryb og kravl: Lær mere om egne og kollegaernes grænser, når I kommer helt tæt på kryb og kravl. Find f.eks. ud af hvordan slanger og fugleedderkopper påvirker dig. Tør du tage udfordringen op og holde dem?
  • Dyst i Zoo: I bliver opdelt i hold og skal konkurrere i en hektisk dyst, som bringer jer rundt i hele Haven og stiller krav til jeres samarbejdsevner og de små grå.
  • Guidet tur: Få alle de sjove anekdoter om Zoo og dyrene ved at tage på en guidet tur i Zoo. Brug fx en rundvisning i åbningstiden som et afbræk fra en koncentreret strategidag.

"Vi havde to rigtig gode formidlere til mødet med dyrene i pausen. Især omkring håndtering af dyrene var det virkelig godt, at der var tidlig udmelding om, at det var ok at sige fra. Helt i tråd med budskabet om at have mulighed for at tage et skridt frem eller to tilbage."
Mødedeltager i Zoo

I har også mulighed for at kombinere mødedagen med andre af Zoos tilbud. Slut eksempelvis dagen af med et foredrag, en teambuilding eller hold firmafest i Zoo.
Nedenfor kan du klikke dig ind på de forskellige mødepakker og læse meget mere om priser, forplejning og hvad der ellers er inkluderet. Vi skræddersyr meget gerne et firmaevent efter jeres ønsker. Kontakt os og fortæl, hvad I godt kunne tænke jer, vi vil meget gerne imødekomme jeres ønsker. Du kan ringe på 72 200 203 alle hverdage mellem kl. 9 og 16, eller sende Salg & Booking en mail på booking@zoo.dk med en forespørgsel. 


Kontakt Salg & Booking

FORMIDDAGSMØDE

MØDELOKALE FRA KL. 8.30-12-30

Start dit formiddagsmøde i Zoologisk Have med morgenbord før I sætter jer til rette i et af Havens ekslusive lyse lokaler og går i gang med mødets dagsorden. Når du holder møde i Zoo kan I tage en tur rundt i Haven fx i pausen og se til nogle af de mange dyrearter der lever her.

PRIS 440 KR./PERSON INKL. MOMS

Læs mere

EFTERMIDDAGSMØDE

MØDELOKALE FRA KL. 13-16.30

Med et eftermiddagsmøde i Zoologisk Have får I mulighed for at holde møde i helt særlige omgivelser med udsigt til nogle af Havens eksotiske dyr.

PRIS 440 KR./PERSON INKL. MOMS

Læs mere

DAGSMØDE

MØDELOKALE FRA KL. 8.30-16.30

Hold dagsmøde for kollegaer og medarbejdere i Zoologisk Have centralt placeret i København. Du kan læse mere her om forplejning inkluderet i mødet, samt muligheder for blandt andet at supplere mødet med en guidet tur i Haven. Dagsmødepakken findes desuden med all inclusive, så der er sørget for det hele.

PRIS FRA 695 KR./PERSON INKL. MOMS

Læs mere

DAGSMØDE VOMBAT

MØDELOKALE FRA KL. 8.30-16

Hold møde i Havens nyeste mødelokale Vombatten. Lokalet er lyst og lækkert og med en skøn udsigt over det tasmanske område, hvor kænguruer, vombatter og tasmanske pungdjævle færdes. Mødepakken er bl.a. inklusiv en frokostpicnickurv, der kan tages med ud i Haven og nydes blandt de mange dyr.

PRIS 695 KR./PERSON INKL. MOMS

Læs mere

HELDAGSMØDE INKL. MIDDAG

MØDELOKALE FRA KL. 8.30-20

Et heldagsmøde i Zoo inkluderer, foruden forplejning i løbet af dagen, en middag om aftenen for at runde dagen af. I har desuden mulighed for at gå en tur i Haven i åbningstiden - en god ide til pausen eller en "walk and talk" for at vende ting på dagsordenen. 

PRIS 1295 KR./PERSON INKL. MOMS

Læs mere

FØLG ZOO PÅ LINKEDIN

Står du for at planlægge din virksomheds møder, kurser, konferencer, teambuilding og events?

Følg Zoo på LinkedIn og hold dig opdateret om alle de spændende muligheder for at holde dit arrangement i byens vildeste omgivelser.

FØLG ZOO PÅ LINKEDIN