Sjov på Kaninlegepladsen

I Kaninbyen kan du lege, at du er en kanin. Dreng på kaninhøjen

Gå ind i Kaninhøjen og oplev, hvordan kaniner har deres underjordiske bolig. Højen er levested for en flok vilde kaniner, og når du bevæger dig rundt i højen, kan du kigge ud på kaninerne og se, hvad de laver.

Lige ved siden af Kaninhøjen er der en labyrint med mange gange, som du skal lære at finde rundt i. KaninlegepladsenLegen i labyrinten går ud på at finde ud af, hvad kaniner kan lide og hvad de er bange for. Møder du en gulerod på skiltene, er det lige noget for kaninen, og så kan du gå længere ind i labyrinten. Hvis du møder rovfuglen eller ræven, skal du skynde dig væk.

Hvordan en kanin ser og hører kan du opleve, hvis du stikker hovedet ind i de store kaninhoveder på legepladsen.Kanin på kaninhøjen

På spring- og løbebanen opfordres du til at sammenligne dig med kaniner og andre dyr. Hvor hurtigt kan du løbe? Lige så hurtig som en gepard?

På kaninlegepladsen kan du også kravle i et stort klatrestativ. Men der kan kaniner ikke komme. Der er det kun dig og de andre aber, der kan det.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold