Husdyr, zoodyr og kæledyr

Et undervisningstilbud om husdyr for 5. -7. klasse

”Husdyr, zoodyr og kæledyr" tager udgangspunkt i det praktiske arbejde som dyrepasser i Børnezoo. Eleverne muger ud i staldene, fodrer og klapper dyrene. Formålet med arbejdsdagen er at eleverne får nogen primære oplevelser med dyr. Derudover at børnene får en forståelse for hvilke hensyn der er nødvendige at tage, når man holder produktionsdyr i landbruget, har dyr i en zoologisk have, eller har kæledyr derhjemme. Eleverne undersøger hvordan anlæggene er indrettet og diskuterer hvordan det er bedst at fodre dyrene - skal foderet lægges i en bunke eller fordeles i anlægget? Hvordan har produktionsdyrene det i Zoo i forhold til i landbruget? Hvorfor? Udfra kranier, skind og effekter diskuteres hvilke dyr der holdes i Zoologisk Have og hvilke krav hhv. rovdyr, planteædere og primater stiller til anlæggets indretning, fodring og aktivering. Eleverne besøger udvalgte anlæg er med til at aktivere dyrene, det kan f.eks. være næsehornslort som lægges ind til løverne eller foderet til pampasdyrene som fordeles i anlægget.

Afslutningsvis møder eleverne forskellige kæledyr f.eks. kaniner og slanger. Med udgangspunkt i morgenens arbejde med husdyrene, formiddagens fodringer og aktiveringer af zoodyrene diskuteres kæledyrshold. Hvordan er et typisk kaninbur indrettet? Tager vi højde for vores kæledyrs adfærd når vi indretter deres bure? Eleverne diskuterer dyrevelfærd samt hvilke hensyn der bør tages når man holder husdyr, zoodyr og kæledyr.

Mødetidspunkt: Kl. 7.30 ved Port 3, Roskildevej 38, 2000 Frederiksberg (Zoos personaleindgang)

Varighed: Ca. 4½ time

Arbejdsform: Børnene opdeles i 3 grupper. De arbejder henholdsvis med produktionsdyr, transportdyr og almindeligt husdyrhold.

Fælles mål

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold