28. marts 2012
I påsken får du mulighed for at få fingrene i Zoo. Vær med til at lave fodersække til elefanter, bavianer og mange flere dyr. Se videoen med de én dag gamle påskekyllinger, der lige er ankommet til Zoo

Fra på lørdag den 31. marts til og med den 9. april holder vi påske i Zoo. Hver dag kan du se både træning og fodring af dyrene 13 gange. Fra kl. 10.30 og hver halve time dagen igennem træner vi sælerne, fodrer rovdyrene, udfordrer chimpanserne og fortæller om flamingoer.
Vi udfordrer dyrene i Zoo, så de ikke keder sig. Vores dyrepassere og zoologer arbejder hele tiden med at udvikle metoder, der stimulerer dyrenes nysgerrighed. Nu kan du selv være med til at lave spændende foder til dyrene. Vi laver aktivitetsfoder til keaer, kattaer, bavianer, dødningehovedaber, chimpanser og elefanter - og ser, hvad der sker, når dyrene får foderet. Og du kan også lave en aktivitet til dit kæledyr derhjemme.
Tag ud at ride på ponyerne, se påskekyllinger i Børnezoo og gå i det nye Zoolab lige ved Abejunglen, hvor der er masser af aktiviteter, og hvor du kan stille spørgsmål til Zoomedarbejdere.
I påsken kan du også være med til at
støtte tre stærkt truede dyrearter i Sydøstasien via en indsamling foran Primaternes Verden: Sumatranæsehornet, hoolock-gibbonen og et af verdens mest sjældne dyr, saolaen.
Oplev hver dag i påsken:
Kl. 10.30: Sælerne trænes
Kl. 11.00: Søløver i fuld fart under træning
Kl. 11.30: Aktivitet ved kamelerne
Kl. 13.00: Rovdyrfodring: Se dagens dyr på tavlen ved Mødestedet
Kl. 13.30: Fugletræning på Zooarenaen
Kl. 14.00: Primatfodring: Se dagens dyr på tavlen ved Mødestedet
Kl. 14.30: Sælerne i fuld fart under træning
Kl. 15.00: Søløverne trænes
Kl. 15.30: Chimpanserne får deres eftermiddagsaktivitet
Kl. 16.00: Hør lidt om de røde pandaer
Kl. 16.30: Gå med ind i flamingoanlægget og hør om fuglenes forårsaktivitet
Se her, hvad du kan opleve i dag