Hvorfor Norman Foster?

Da Zoologisk Have i 1999 fyldte 140 år, udgav Haven Perspektivplan Zoo 2010, der beskrev udviklingsplanerne de næste 10-15 år. I planen var hele den nordlige del af Zoo op mod Frederiksberg Have udlagt til elefanterne. Allerede i 2001 meddelte Realdania, at man gerne ville hjælpe Zoo med at løse denne opgave med en donation til et skitseprojekt. Spørgsmålet var nu blot: Hvordan skulle vi gribe opgaven an? – Hvilken arkitekt skulle vi vælge?

I foråret 2001 var Zoos administrerende direktør Lars Lunding Andersen på studietur til London og besøgte bl.a. British Museum, hvor Norman Foster sammen med sin partner Spencer de Grey netop havde afsluttet det imponerende projekt med at omdanne den centrale gård til en gigantisk glasoverdækket forhal. Ikke alene blev direktøren begejstret over, hvad han så. Han blev også overbevist om, at det ny Elefanthus i Zoo skulle være et lyst og venligt hus, og ikke et mørkt og tungt betonhus, som mange elefanthuse ofte er. En efterfølgende gennemgang af Fosters imponerende projektgalleri afslørede andre spændende projekter med store glasoverdækninger – fx det store væksthus i den Nationale Botaniske Have i Wales og undergrundsstationen Canary Wharf i London. Så hvorfor ikke kontakte Norman Foster og spørge, om han og hans medarbejdere ville løse opgaven for Zoologisk Have?

Både Zoos bestyrelsesformand Ole Andresen og Realdania var med på ideen, men hvordan fik vi kontakt med Norman Foster? Kunstneren Per Arnoldi har deltaget i flere af Fosters projekter som designer og rådgiver vedrørende farver, skiltning og udsmykning, og på formandens initiativ kom et møde i stand. Per Arnoldi var straks med på ideen – brevet blev skrevet – og på sin næste tur til Foster and Partners agerede Per Arnoldi sendebud fra Zoo. En uge efter modtog vi svar fra Norman Foster: ”Jeg påtager mig med glæde at løse opgaven.”

Hvorfor så ambitiøse?
Selvfølgelig kunne Zoo have bygget en simpel lade til elefanterne som mange safariparker gør, men Zoologisk Have er ikke en safaripark med mange hektar til rådighed, hvor primitive og skrabede bygninger kan skjules for publikums øjne. Med de få hektar, Zoo har til rådighed, må Haven sikre, at også bygningerne er en oplevelse for Zoos gæster uden selvfølgelig dog at gå på kompromis med dyrenes velfærd og trivsel og medarbejdernes sikkerhed.

I en gammel byhave som Zoologisk Have drejer det sig ikke blot om naturformidling – Zoo er nok så meget en kulturinstitution på linje med byens museer og teatre der ud over at give sine gæster gode oplevelser også skaber rammer for rekreation, samvær, refleksion og fordybelse. Og det er her den gode arkitektur kommer ind i billedet, som netop København Zoo har en lang tradition for.

Et led i en lang tradition
Zoologisk Have har en lang tradition for at lade dygtige arkitekter præge udviklingen i Haven. I en lang årrække fra 1928-1965 var Frits Schlegel Zoos husarkitekt. De seneste tyve år har arkitekter som Dall & Lindhardtsen, Knud Munk og senest Christian Cold bygget i Zoo assisteret af landskabsarkitekter som Andreas Bruun, Lea Nørgaard og Finn Jørsboe.

Uden at forklejne tidligere arkitekters arbejde i Zoo er det næppe en underdrivelse, at med Norman Fosters og Stig L. Anderssons projekt løftes Zoologisk Have arkitektonisk op i superligaen. Zoologisk Have og København får ikke alene et bygningsværk og haveanlæg af international klasse, vi alle kan være stolte af og glade for. Nok så vigtigt er det, at vi får et anlæg, som fungerer optimalt både udstillingsmæssigt og med hensyn til dyrevelfærd.

I Zoo tror vi på, at den gode arkitektur tilfører værdier til oplevelse af Havens dyr, ligesom det godt designede kunstmuseum tilfører museets samling værdi. Tænk blot på Louisiana, Ordrupgaard, AROS i Århus samt Aalborg Kunstmuseum. Ingen ville tillægge et maleri af Rembrandt værdi, hvis det var udstillet i en simpel garage. Vi er ikke i tvivl om, at i publikums og offentlighedens øjne vil Norman Fosters Elefanthus sætte fokus på og tilføre værdi til Zoos ynglegruppe af asiatiske elefanter og de tilhørende formidlings- og naturbevarelsesprogrammer.

Arkitekten - det farligste dyr i Haven
I en zoologisk have må arkitekturen selvfølgelig altid tilpasse sig hensynet til dyrenes ve og vel. Zoo-historien er fuld af skræmmende eksempler, hvor dette desværre ikke har været tilfældet. Blandt zoo-folk ynder vi at sige, at arkitekten er det farligste dyr i Haven og ikke uden grund. Derfor er det altafgørende, at arkitekten briefes grundigt gennem et detaljeret byggeprogram – inden han slippes løs.

At bygge et elefanthus med tilhørende frianlæg er ikke nogen enkel sag. Derfor brugte Zoos medarbejdere det første halvår af 2002 til at skrive et detaljeret program, der beskrev kravene til det ny anlæg. Hvor megen plads skulle elefanterne have? Hvor stærke skulle vægge og porte være? Hvordan skulle elefanterne kunne sluses rundt i komplekset? Hvilke krav stiller elefanterne til omgivelserne for at trives optimalt inde som ude? Hvilke krav stiller dyrepasserne for at kunne arbejde sikkert med de store, tunge dyr? Og hvilke oplevelser ønskede vi at give Zoos gæster? Disse og en lang række andre spørgsmål blev vendt og drejet og skrevet sammen for at danne grundlag for arkitekternes og ingeniørernes arbejde.

Norman Fosters skitseprojekt
Det blev hurtigt besluttet, at det ny Elefanthus skulle ligge nogenlunde der, hvor det gamle girafhus tidligere lå, og november 2002 kunne vi præsentere skitseprojektet for pressen.

To selvbærende glaskupler, en stor og en mindre, sørgede for, at elefanternes indendørsområder lå i fuldt dagslys, mens publikumsarealerne lå relativt mørkt.

Ad et rampeforløb bevægede publikum sig gennem huset, og ved rampens afslutning åbnede et større udstillingsareal sig. Langs hele rampen og i udstillingen i bunden af huset var det tanken at spændende sider af elefantens natur- og kulturhistorie skulle belyses.

I periferien af huset under terræn lå de nødvendige servicearealer for dyrepasserne samt tre ekstra elefantbokse skjult for publikum.

Den romantiske park bevæger sig ind i Zoo
Allerede da Perspektivplan Zoo 2010 blev skrevet, var Zoologisk Have og Slots- og Ejendomsstyrelsen i tæt dialog. Parterne var enige om, at grænsen mellem park og Zoo skulle åbnes og blødgøres i takt med realiseringen af Zoos byggeprogram. Første skridt blev taget, da Haven byggede den ny indgang for 10 år siden, hvor de lukkede plankeværker og skure måtte vige pladsen for et nyt, åbent hegn mellem de to naboer. 

Nu var turen kommet til nordskellet. Frederiksberg Have kunne for få år siden fejre 200 års jubilæum som romantisk haveanlæg, og det var projektets landskabsarkitekt Stig L. Anderssons intention, at elefantflokkens frianlæg naturligt skulle integreres i det romantiske haveanlæg.

De lukkede og skæmmende plankeværker og mere end 100 års opfyldning langs Zoologisk Haves nordskel mod Frederiksberg Have skulle fjernes til fordel for et mere naturligt terrænforløb, der som en dal skar sig ind i Zoo. Dalen skulle være elefantflokkens ny frianlæg og i øvrigt udformes som et udtørret flodleje med mudderhuller og tilbagestående søer, der kunne fungere som barrierer. Fra Frederiksberg Have ville der være frit udsyn over elefantanlægget med det gamle ”Elefanttempel” i baggrunden. Mod syd blev anlægget afgrænset af en stejl skrænt med stiforløb i to niveauer og af det ny elefanthus’ grønne, planteklædte nordfacade. P.A. Gram Rosenkildes Elefanthus fra 1914 passer med sin markante søjlekolonnade fint ind i Frederiksberg Haves romantiske miljø på linie med Abildgaards Apistempel og Det Kinesiske Lysthus.

Det endelige projekt
Hovedprincipperne i skitseprojektet fra 2002 blev fastholdt, men under detailprojekteringen blev bygningen mere ”grøn” og fremstår i dag som to grønne høje med glasdomerne som de to bakketoppe.

Af hensyn til elefanternes trivsel blev det hårde betongulv i flokstalden erstattet af ½ m blødt sand, teknikrummet og det indendørs publikums- og udstillingsareal blev udvidet betydeligt, ligesom en række træningsbokse blev indrettet bag kulisserne, så dyrepassere og dyrlæger i sikkerhed, beskyttet bag tremmer, kan tilse og pleje elefanterne.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold
Zoo.dk anvender cookies til at forbedre oplevelsen af websitet samt til optimering af webshop og digital markedsføring