Impala

Fakta

Dansk navn

Impala

Engelsk navn

Impala

Videnskabeligt navn

Aepyceros melampus

Udbredelse/levested

Afrikansk savanne syd for Sahara.

Vægt

50-80 kg

Højde/længde

Længde: 120-160 cm, skulderhøjde: 75-95 cm

Levealder

12-15 år

Drægtighed/rugetid

6½-7 måneder

Antal unger

1 føl

Fødselsvægt

4-5 kg

Kønsmoden

Hanner: 1½ år, hunner: 1 år

Føde

Græs, blade og kviste.

Biologi

Impalaen er den talrigeste af alle antilopearter på den afrikanske savanne. Impalaen er en lille, slank antilope med gyldenbrun pels. Den har Impala sort/hvide tegninger i ansigtet samt sorte pletter på bagbenene. Hannerne har snoede, bagudvendte horn, der kan blive op til en meter lange.

Uden for yngletiden lever hunnerne sammen i store flokke på op til 200 individer og hannerne i mindre grupper på 30-50 dyr. I yngletiden samler en dominerende han en gruppe af hunner, som han parrer sig med.

Impalaen er et af de vigtigste byttedyr på savannen og er altid på vagt over for eventuelle farer. Skulle et rovdyr angribe, spredes flokken i alle retninger. Det forvirrer rovdyret, og da impalaerne samtidig er i stand til foretage spring, der er over 11 meter lange og 3 meter høje, er det sjældent, et rovdyr har succes med en impalajagt.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold