Biologi
Rødhovedet skovskildpadde hører til de store landskildpadder. Det største individ i fangenskab havde en skjoldlængde på 51 cm. Rødhovedet skovskildpadde er meget karakteristisk med sit mørke skjold med gule pletter. Den har orange og røde skæl på ben og hoved. Arten, der lever i den tropiske regnskov, er varme- og fugtighedskrævende og tilbringer megen tid i fugtige områder med fx mudder.
En anden skovskildpaddeart - den gulfodede skovskildpadde - ligner den rødhovedede meget, men har gule skæl på ben og hoved. Den gulfodede findes kun øst for Andesbjergene, hvorimod den rødhovedede findes både øst og vest for bjergkæden.
Alle landskildpaddearter er i dag truede. Rødhovedet skovskildpadde har flere odds imod sig: Tidligere var den efterstræbt på grund af sit smagfulde kød, og i dag bliver regnskoven, som er skildpaddens levested, ødelagt. Den er ligeledes blevet fanget for at blive holdt som kæledyr, men i dag er det forbudt at indsamle, handle med eller transportere skovskildpadder fanget i naturen.