Humboldtpingvin

Fakta

Dansk navn

Humboldtpingvin

Engelsk navn

Humboldt’s Penguin

Videnskabeligt navn

Spheniscus humboldti

Udbredelse/levested

Sydamerikas vestkyst

Vægt

4 kg

Højde/længde

65-70 cm

Levealder

15-20 år

Rugetid

35-40 dage

Antal unger

2 æg

Kønsmoden

Hanner: 4-5 år, hunner: 2-3 år

Føde

Fisk og blæksprutter

Biologi Humboldtpingvin

Pingviner lever kun på den sydlige halvkugle. Der findes i alt omkring 20 pingvinarter, hvoraf dværgpingvinen er den mindste og kejserpingvinen den største. Det er kun tre af disse arter, der lever i det kolde klima omkring Antarktis, resten lever i varmere områder.

Pingviner er tilpasset et liv i vandet. Kroppen er strømlinet, vingerne er omdannet til stive luffer, og fødderne sidder bag på kroppen og fungerer som ror. Fremdriften får pingvinerne ved hjælp af lufferne. Fjerdragten er meget tæt Pingvinog vandskyende, og mellem fjerene er der et isolerende luftlag, der beskytter mod kulden. Til gengæld har pingvinerne helt mistet evnen til at flyve.

Pingviner tilbringer da også en stor del af livet i vandet og kommer kun på land i korte hvileperioder. Det eneste tidspunkt, hvor de permanent opholder sig på land, er i yngletiden og under fjerskiftet. Pingviner

Humboldtpingvinen er let genkendelig på den sorthvide fjerdragt og er den eneste pingvinart, der har et kødfarvet område omkring næbbet. Humboldtpingviner yngler i mindre kolonier og lægger deres æg i fordybninger i jorden eller i klippehuler. Først når ungen bliver 2-3 år, får den samme fjerdragt som de voksne fugle.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold